Mere tid og nærvær i velfærden

Selvom kontanthjælpsreformen er vedtaget nationalt, har kommunerne stadig betydelig frihed til at bestemme, hvordan reglerne bliver ført ud i livet.

Den frihed skal vi bruge med omtanke – til at hjælpe, ikke til at presse.

Alt for mange familier falder mellem systemets stole, fordi kommunen fortolker lovgivningen så stramt, at der ikke er plads til menneskelighed. Det skal ændres.

En værdig socialpolitik handler om mere tid og nærvær i velfærden.

Vi skal give vores medarbejdere bedre rammer til at skabe omsorg, tryghed og ægte kontakt med borgerne – ikke lade dem drukne i kontrol og bureaukrati. Når socialrådgivere, pædagoger og sosu’er får tid og frihed til at bruge deres faglighed, får borgerne også bedre hjælp.

Jeg vil arbejde for, at vi som kommune bruger de muligheder, vi faktisk har, til at gøre livet lettere – ikke sværere – for mennesker i krise:

- En kommunal social nødpulje

Jeg vil arbejde for at oprette en kommunal social nødpulje, der kan hjælpe familier, som midlertidigt falder igennem systemet på grund af kontanthjælpsreformen eller lang sagsbehandling.

Puljen skal kunne dække akutte udgifter som medicin, husleje, varme eller børns fritidsaktiviteter – så familier ikke ender i gæld, stress eller udsættelse, mens de venter på sagsafgørelser.

Det er både mere værdigt og mere økonomisk ansvarligt for kommunen at yde en midlertidig håndsrækning, end at lade familier ramme bunden og senere skulle bruge langt dyrere foranstaltninger som anbringelser, gældssaneringer eller akuthjælp.

- Reel dialog og tillid i jobcentret

Vi skal have et menneskeligt og tillidsbaseret jobcenter, hvor der er plads til nærvær i mødet med borgerne.

Det betyder, at medarbejderne får frihed til at udvise skøn – og borgerne bliver mødt med respekt i stedet for kontrol.

Jeg vil arbejde for, at sagsbehandlerne får tid og mulighed for reel dialog med borgerne.

Når en mor står med et barn med skolevægring eller psykisk mistrivsel, skal hun ikke tvinges i jobprøvning, som kun forværrer situationen. I stedet skal vi finde fleksible løsninger: fx midlertidig fritagelse, støtte til forældreomsorg eller gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Det kræver, at vi ændrer kulturen i beskæftigelsesindsatsen – fra “kontrol og krav” til “samarbejde og muligheder.”

Tillid og tid til dialog skaber bedre resultater – både for mennesker og for kommunen.

- En samlet indsats for familier med komplekse udfordringer

I dag arbejder skolen, PPR, familieafdelingen og jobcentret ofte i hver deres silo.

Det betyder, at en mor med et barn i mistrivsel skal fortælle sin historie igen og igen – og at hjælpen bliver fragmenteret, forsinket og forvirrende.

Jeg vil arbejde for, at vi laver tværfaglige familieforløb, hvor én koordinator samler trådene og følger familien.

Det skal være tydeligt for både forældre og fagpersoner, hvem der har ansvaret, og hvad næste skridt er.

På den måde sikrer vi, at indsatserne hænger sammen, og at både barn og forældre oplever, at kommunen faktisk hjælper dem som hele mennesker – ikke som enkeltsager i forskellige systemer.

Når vi bruger vores lokale fleksibilitet på den måde, skaber vi en varmere, mere menneskelig og nærværende kommune.

En kommune, der tør tage ansvar, selv når staten har strammet grebet.

En kommune, der møder borgerne med tillid – ikke mistillid.