Skal jeg sige det ligeud?

Jeg har en bipolar lidelse.

I mange år fyldte sygdommen alt i mit liv. Det kostede kræfter, og det gjorde, at jeg til sidst måtte på førtidspension. Pensionen er ikke noget, jeg har “fået” – det er noget, jeg har kæmpet mig frem til, fordi jeg havde brug for et sikkerhedsnet for at kunne komme videre i livet.

Og det har hjulpet mig. I dag mærker jeg ikke meget til sygdommen i min hverdag. Jeg har fået et overskud, som jeg aldrig troede, jeg skulle få igen. Men jeg er samtidig bevidst om, at pensionen stadig er en nødvendig tryghed i mit liv.

Det overskud jeg har nu, vil jeg gerne bruge til noget meningsfuldt: at hjælpe andre og kæmpe for dem, der står i svære situationer. Når jeg stiller op til Holbæk Byråd for SF, er det derfor med en klar drivkraft: at ingen skal stå alene, når livet gør ondt.

Hvorfor fortæller jeg dette?

Det gør jeg fordi at jeg har erfaring fra begge sider af psykiatrien.

👉 Jeg har været “bruger” og selv mærket systemet på egen krop.

👉 Og jeg har arbejdet i psykiatrien – både på ambulatorier og på lukkede afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Dette giver mig en unik indsigt. Jeg ved, hvordan det føles at være patient, og jeg ved, hvordan det er at stå på den anden side som medarbejder. Derfor føler jeg også, at jeg virkelig kan sætte mig ind i de problematikker der er i vores kommune – og være med til at skabe bedre forhold for de udsatte.

Når jeg taler om udsatte og sårbare, handler det derfor ikke kun om politik – det handler om erfaring, om liv, og om at jeg selv ved, hvor vigtigt det er at blive mødt med respekt og forståelse.

Når jeg stiller op til kommunalvalget 2025 er det netop med den erfaring i rygsækken. Når jeg kæmper for udsatte og sårbare, er det ikke bare en mærkesag – det er et livsvilkår, jeg kender til bunds.

Jeg lover ikke, at jeg kan ændre hele verden. Men jeg lover at kæmpe røven ud af bukserne for at gøre en forskel 💚