En styrket indsats for børnene

Af: Michael Møller Nielsen

Alt for mange børn i vores kommune mistrives.

Vi ser flere børn med angst, skolevægring og diagnoser – og for mange forældre, der står alene med ansvaret, mens systemet trækker tiden ud.

Derfor skal vi investere tidligere og mere helhedsorienteret i børn, der mistrives. Det handler ikke kun om medmenneskelighed – det er også økonomisk klogt.

Når vi griber ind tidligt, forebygger vi dyre anbringelser, lange behandlingsforløb og livslang mistrivsel.

Jeg vil arbejde for en børne- og familiepolitik, hvor vi tager ansvar før det går galt – og hvor alle børn får en reel chance for at lykkes i livet.

Jeg vil arbejde konkret for:

-Flere socialrådgivere pr. familie

I dag har mange socialrådgivere alt for store sagsbunker, og det betyder, at familier må vente for længe på hjælp.

Jeg vil arbejde for, at hver socialrådgiver har færre sager og mere tid til nærvær, opfølgning og ægte kontakt.

Det skal give familier tryghed – og medarbejderne bedre mulighed for at gøre deres arbejde ordentligt.

Konkret:

- Indføre loft over antallet af sager pr. rådgiver.

-Give mulighed for faste kontaktpersoner, så familier ikke skal starte forfra hver gang.

-Sikre supervision og tid til faglig sparring, så medarbejderne kan holde til jobbet.

Hvis det er ikke er muligt at skaffe flere socialrådgivere vil min løsning være at lave en samlet indsats omkring barnet – én plan, ét forløb

Alt for mange familier skal i dag fortælle deres historie igen og igen til forskellige instanser.

Jeg vil arbejde for, at kommunen samler kræfterne omkring barnet: skole, PPR, familieafdeling og sundhed skal arbejde sammen i ét fælles forløb.

Konkret:

-Oprette tværfaglige børneteams med faste deltagere fra alle relevante fagområder.

-Én kontaktperson pr. familie, som samler trådene og sikrer, at aftaler bliver fulgt op.

-Bedre digital koordinering mellem afdelinger, så ingen falder mellem stolene.

Styrket inklusion i folkeskolen

Mange børn med særlige behov mistrives i en almindelig klasse, ikke fordi de fejler – men fordi systemet ikke er gearet til at rumme dem.

Vi skal give lærere og pædagoger ressourcer og støttepersoner, så børn med særlige behov kan blive i deres klasse, hvis det giver mening.

Konkret:

-Flere støttepædagoger og/eller co-teaching-løsninger i klasserne. fx lærervikarer, studerende eller frivillige.

-Lokale puljer til fleksible løsninger, fx mindre grupper eller ro-miljøer.

-Øget kompetenceudvikling i specialpædagogik for lærere og pædagoger.

Bedre plads til børn, der ikke passer ind i den almindelige skole

Ikke alle børn trives i et stort klasselokale. Derfor skal kommunen tilbyde flere specialpædagogiske tilbud, mindre klasser og fleksible læringsmiljøer mv.

Det er ikke børnene, der fejler, når de ikke passer ind i systemet – det er systemet, der skal kunne rumme børnene.

Konkret:

-Udbygning af lokale specialtilbud, så børn kan blive tæt på hjemmet.

-Mulighed for deltidsundervisning, praktikforløb eller kombinationer af skole og fritidstilbud.

-Fokus på tryghed, relationer og små fællesskaber som forudsætning for læring.

Tidlig indsats og forebyggelse skal prioriteres økonomisk

Alt for ofte bruger vi først penge, når problemerne er vokset sig store.

Jeg vil arbejde for, at kommunen afsætter en fast pulje til tidlig indsats og forebyggelse – i stedet for kun at reagere, når børn mistrives alvorligt.

Konkret:

-Etablere en forebyggelsespulje i budgettet, øremærket til tidlig, tværfaglig indsats.

-Flere opsporende indsatser i daginstitutioner og indskoling – med adgang til psykolog og socialfaglig rådgivning.

-Samarbejde med civilsamfund, foreninger og frivillige, der kan støtte børn og unge i sårbare livssituationer.

En kommune, der følger udviklingen og handler på den

Hvis vi vil tage børns trivsel alvorligt, skal vi vide, hvordan de faktisk har det.

Jeg vil arbejde for en årlig børne- og ungetrivselsmåling, som giver et klart billede af udviklingen og gør det muligt at sætte målrettet ind.

Konkret:

-Systematisk trivselsscreening i daginstitutioner og skoler.

-Offentlig rapportering til forældre, fagfolk og politikere.

-Bruge resultaterne aktivt til at prioritere midler der, hvor behovet er størst.