mindre

 

 

BULLSHIT

 

 

mere

 

 

medmenneskelighed

 

 

OBS!!!!!


Jeg stiller stadig op til kommunalvalget – også uden for SF

Selvom jeg er blevet smidt ud af SF, så stiller jeg stadig op til kommunalvalget i Holbæk. Stemmesedlerne er allerede trykt, og derfor står jeg fortsat opført under SF.

Det er vigtigt, at du ved: Et kryds ved mit navn er en personlig stemme på mig – og på det, jeg står for – ikke en stemme på SF.


Jeg har ikke tænkt mig at give op. Tværtimod. Jeg stiller op, fordi jeg vil kæmpe røven ud af bukserne for at gøre Holbæk til et bedre sted at bo, leve og drømme i.


Så når du står i stemmeboksen:

👉 Sæt krydset ved mit navn – ikke ved partiet.

Tak for din støtte. Sammen kan vi rykke noget.

En snak om mit exit fra SF Holbæk.

 

 

 

Sendt på Radio4 d. 12.11.2025

 

 

 

At tage chancer

11.11.2025 af Michael Møller Nielsen

For præcis en måned siden i dag sagde min kone og jeg ja til hinanden – og til livet, som det er, uden filter.


Sangteksten:

But, what do you say to taking chances?

What do you say to jumping off the edge?

Never knowing if there's solid ground below

Or a hand to hold, or hell to pay

- blev spillet i kirken lige inden vi sagde ja til hinanden.


Billedet her blev taget kort efter.

To mennesker, os, der står sammen, nøgne og frie på toppen af verden.

Ikke for at provokere – men for at minde os selv om, at mod kræver, at man tør stå helt ærligt, uden facade.


I dag har ordene fra kirken fået en ekstra betydning.

For det at springe ud som løsgænger føles lidt på samme måde.

Sårbart. Skræmmende. Og alligevel helt rigtigt.


Jeg nægter at give op – for der er så mange, der har rakt ud, fordi de føler sig overset i systemet.

Det er dem, jeg kæmper for. ❤️

Kandidat smidt ud af parti - bakker ikke op om borgmester

11.11.25 af Michael Møller Nielsen


Tv2 Øst har skrevet en artikel om det der kan læses her

Kærlighed, mod og sammenhold

10.november: Af Michael Møller Nielsen


Der findes øjeblikke, hvor man virkelig mærker, hvad det betyder at have nogen ved sin side.

I sommers fik min kone konstateret kræft. Hun har været igennem mere, end de fleste kan forestille sig — operationer, smerter, bekymringer og de mange usynlige kampe, der følger med.


Og alligevel…

I dag stod hun der igen. Smilende.

Trods bivirkninger og træthed, trods alt det kroppen har været igennem — så valgte hun at tage med ud og dele flyers ud igen.

Jeg blev helt rørt.


For det handler ikke bare om at være stærk. Det handler om kærlighed. Om at tro på noget sammen. Om at stå skulder ved skulder, også når livet viser sig fra sin hårdeste side.

Jeg er så ubeskriveligt stolt af hende.


Min klippe, mit hjerte, min største støtte.

Hun minder mig hver dag om, at styrke ikke altid handler om at være uovervindelig — men om at rejse sig igen og igen, med hjertet forrest.

Når eleverne har mere fravær end læreren har kaffe...

- så har vi et problem.”

8.november af Michael Møller Nielsen


Holbæk ligger over landsgennemsnittet i skolefravær – 9,3 % mod 7,2 % på landsplan.

Og nej, det er ikke fordi børnene har fundet en ny fritidsinteresse i matematikundervisningen derhjemme.


Vi må turde sige det: Fravær er ikke kun et tal. Det er børn, der ikke føler sig set, hørt eller forstået.

Men løsningen er ikke flere planer og møder. Det er relationer, frihed og ansvar.


  • Giv lærerne ro og tillid til at handle.
  • Drop symbolpolitik – begynd at måle på, hvad der virker.
  • Og måske… spørg børnene selv en gang imellem?


For Holbæk skal ikke være kommunen, hvor man lærer at blive væk – men hvor man lærer at blive til noget.

Nå, nu KAN alt pludselig lade sig gøre... igen

8.november af Michael Møller Nielsen


Utroligt, hvad et lille valg kan gøre ved handlekraften hos visse politikere.

Hele året: “Det er desværre ikke muligt.”

Men når valgplakaterne kommer op?

Så er alt muligt!

Sager, der har ligget stille i årevis, bliver pludselig “hastesager.”

Mails, der aldrig blev besvaret, får svar på rekordtid.

Og politikere, der ikke har gidet løfte røret i fire år, står nu nærmest i kø for at “hjælpe.”

Men bare rolig — det har intet med valg at gøre. Overhovedet ikke.

Det er selvfølgelig bare et… mærkeligt sammentræf. 😉

Sandheden er enkel:

Når der ikke er valg, er borgerne i vejen.

Når der er valg, er borgerne nødvendige.

For uden jer – ingen stemmer, ingen prestige, ingen pæne vederlag.

Så spare mig for flosklerne om “det kan ikke lade sig gøre, bare fordi der er valg.”

For vi ser det ske. Hver. Eneste. Gang.

Politik burde handle om ansvar – ikke om PR.

Og hvis man kun kan levere, når der hænger plakater i lygtepælene,

så burde man nok finde et andet arbejde.

En personlig opdatering

7.november af Michael Møller Nielsen


Jeg er blevet ekskluderet fra SF.

Det sker, fordi jeg ikke længere kan støtte Christina som borgmester, og fordi jeg ikke kan stå inde for den politik, der bliver ført – særligt på området for udsatte og sårbare borgere.

Jeg kan – og vil – ikke bare se til, mens der bliver gennemført den ene forringelse efter den anden for dem, der har allermest brug for støtte.

Det her handler ikke om personer. Jeg har intet personligt udstående med nogen – hverken i SF eller i andre partier. Men jeg bliver nødt til at følge mit hjerte. Og mit hjerte siger fra.

Derfor fortsætter jeg nu som løsgænger.

Jeg stiller stadig op til kommunalvalget – og det ændrer ikke noget for jer, der gerne vil støtte mig.

En stemme på mig er stadig en stemme til de udsatte, til dem der bliver glemt i systemet, til alle de mennesker, der hver dag kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen.

Jeg er her stadig.

Jeg har tænkt mig at blive.

Jeg vil kæmpe røven ud af bukserne

Og jeg kæmper til det sidste – for jer, og for det, jeg tror på.


👉 Sæt jeres personlige stemme på mig ved kommunalvalget. Sammen kan vi skabe en mere menneskelig politik.

Holbæk har brug for for en ny retning - jeg kan IKKE støtte Christina som borgmester

6.november af Michael Møller Nielsen


Jeg gik ind i politik, fordi jeg blev træt af at se, at de svageste borgere blev glemt.

Efter aftenens debat med Hovsa Holbæk sammensat med mine egne personlige erfaringer som blandt andet bruger af systemet, er jeg mere overbevist end nogensinde:

👉 Holbæk har brug for forandring.


Vi talte om alt det, der virkelig betyder noget – de udsatte, familierne, landdistrikterne og virksomhederne. Og gang på gang blev det tydeligt, at der er en voksende afstand mellem det, der bliver lovet fra borgmesterkontoret – og det, der faktisk sker.

Jeg siger det helt ærligt:

Jeg kan ikke støtte Christina som borgmester.

Jeg respekterer hende som menneske, men som borgmester har hun svigtet for mange.

Borgerne fortjener en leder, der står fast, lytter og handler – ikke en, der lover og glemmer.

Under Christinas ledelse har vi set:

❌ Forringelser på voksenspecialområdet – hvor sårbare borgere mister den hjælp, de før havde ret til.

❌ Borgere, der ikke længere får støtte til helt basale behov som indkøb.

❌ En administration, hvor sagsbehandlere frygter at udtale sig kritisk.

❌ Personalet i socialpsykiatrien, der ikke længere tør fortælle, hvor alvorlig og skrækkelig situationen reelt er blevet.

❌ Borgerhenvendelser, der forbliver ubesvarede – og sager, der trækkes i langdrag.

Det er ikke godt nok.

Holbæk fortjener en borgmester, der handler!


Jeg vil blandt andet arbejde for:

✅ Genskabe tilliden til administrationen, så medarbejderne igen tør sige sandheden.

✅ Sikre, at borgere får svar – og hjælp – når de henvender sig.

✅ Sætte de sårbare først, så ingen falder igennem systemet.

Jeg stiller op, fordi jeg tror på et Holbæk, hvor vi tager ansvar for hinanden.

Hvor vi tør stille krav – og holde vores løfter.

Hvor borgerne bliver hørt, set og hjulpet.


💪 Hvis du også mener, Holbæk fortjener mindre BULLSHIT og mere medmenneskelighed– så stem på mig personligt.

Sammen kan vi skabe den forandring, Holbæk har brug for.

👉 For borgerne – ikke for systemet.

Ungeløftet i Holbæk

8.september 2025 af Michael Møller Nielsen

Lanceringen af Ungeløftet 💪

I dag har jeg deltaget i lanceringen af Ungeløftet i Holbæk Kommune – en spændende indsats, der skal give endnu flere unge adgang til fællesskaber og jobmuligheder.

Det kræver, at vi alle bidrager med den rette indsats.

Jeg har sammen med repræsentanter fra kommunen, virksomheder og civilsamfundet forpligtet mig til at arbejde målrettet for at skabe de bedste rammer for vores unge – ja, vi har endda sat vores underskrift på det.

Ved lanceringen fik jeg også en god dialog med flere virksomheder, som både ønsker et tættere samarbejde med de unge og er nysgerrige på, hvordan Ungeløftet kan udvikles og udvides.

Det er vigtigt at huske, at selv når der er sat gang i stærke initiativer, må vi fortsat være nytænkende og progressive – for passivitet skaber sjældent resultater.

Flere virksomheder har allerede meldt sig klar til at undersøge, om der kan skabes nye arbejdsopgaver for unge i deres organisation.

Jeg håber inderligt, at indsatsen lykkes, så vi både kan fastholde og udvikle de unges kompetencer og styrke deres vilje – både hos dem, der møder udfordringer på vejen, og hos dem, der står stærkere fra start.

Vi skal se muligheder – ikke begrænsninger. 🤩


Se opslag på Facebook her

 

Læs flere oplæg fra mig på


OmsorgFørst


på facebook